
At man kan se tv på nettet er ingen nyhed; mange af DR's egenproduktioner har i årevis ligget frit tilgængelige på de enkelte programmers hjemmesider under dr.dk. Alligevel er dr.dk tv naturligvis en stor nyhed; muligheden for at se tv på nettet er synliggjort, og for en bruger med ønske om at gøre dette er navigeringen gjort en hel del nemmere.
Tv-konsollen på dr.dk er delt op i to halvdele, et område til selve playeren og et område til programvælgeren.
Playerdelen
Det virker, og det virker ganske godt. Men DR åbner sig for kritik ved at basere sig på Windows Media Player. Ved i stedet at bruge Flash (som YouTube.com og Google Video) kunne man med enkle midler have opnået kompabilitet med alle betydelige kombinationer af styresystemer og browsere.
Programvælgeren
Programvælgeren tilbyder brugeren fem indgange til stoffet:
- Forside
- Seneste uge
- Programmer
- Nyheder
- Temaer
- Det står ikke klart, hvad fællesnævneren for indslagene under fanen "Forside" er.
- Fanen "Nyheder" indeholder ud over tv-avisen og deadline også sporten, men ikke nyheder på tegnsprog, som i stedet findes under "Programmer".
- De temaer, der er nævnt under fanen af samme navn, virker lidt tilfældige. F.eks. er "Forbrug" ikke nævnt som tema, selv om både Rabatten og Kontant kan findes på dr.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar