jyskebank.tv

Dette er ikke en anmeldelse, men simpelthen en omgang blær. Jeg har været med til at udtænke jyskebank.tv, og det er jeg stolt af.
Anmeldelser af nye hjemmesider og nye redesigns, især på den danske del af nettet



Jyllands-Posten har for vist nok første gang nogensinde givet jp.dk en større, samlet overhaling. Det er der kommer en hel masse gode ting ud af. Først og fremmest mere orden. Mere rolige sider, hvor idealet ikke i så høj grad er avissidens puslespilslayout. Men også en opstramning af venstremenuen, fin integration med søstersiderne fpn.dk og epn.dk samt en velintegreret tv-indsats er gode tiltag.
Der er også ændringer, jeg ikke forstår - ikke mindst typografien i nyhedsrullen. 8 px arial er dæleme småt. Et andet overraskende og helt unødvendigt tilbageskridt har ramt billederne på artikelsiderne - de er blevet både færre og mindre prominente.
På det mere strategiske plan er det påfaldende, at brugergenereret indhold tilsyneladende ikke indgår i Jyllands-Postens planer. Der bliver fortsat hverken blogget eller kommenteret på jp.dk. Måske er det også klogere at gå sine egne veje end at løbe om kap med en hel verden.





Om det er en reaktion på aviskrigen eller ej, kan man kun gisne om. Men det er et faktum, at politiken.dk er blevet relanceret iført nye klæder.
Den mest iøjnefaldende nyhed er, at der satses på at bringe usædvanligt store billeder sammen med de 2-3 højst prioriterede historier. Det er en rigtig tanke i disse bredbånds- og højopløsningstider, og politiken.dk overgår nu klart konkurrenter som jp.dk og dr.dk i disciplinen umiddelbar visuel appel.
Men kombineret med et nyt, ekstra højt format på topbanneret bliver konsekvensen i nogle tilfælde, at der på en skærm med opløsningen 1024 x 768 skal scrolles blot for at se den allerøverste overskrift (se ovenfor). Det er for meget af det gode.
Forsiden er også ekstrem på andre punkter. 214 links fordelt på 12 skærmhøjder (igen 1024 x 768) må være en eller anden form for rekord...
Den primære font er Arial, hvilket er et tvivlsomt valg. Resultatet er i mine øjne et uncool, lettere bedaget look, især i browsere uden antialiasing på store fontstørrelser.
Men ellers er helhedsindtrykket, at politiken.dk har ændret sig til det bedre. Man har ramt en lovende balance mellem på den ene side nogle få effektivt promoverede tophistorier og på den anden side bogstaveligt talt hundredevis af supplerende tilbud.




Man kan ikke følge med i debatten om nettets udvikling i ret mange sekunder uden at støde på begrebet ”Web 2.0”.
Fra sted til sted menes der noget lidt forskelligt med dette begreb, men den mest fundamentale betydning er, at nettet er på vej til at bryde ud af den publicistiske tradition, hvor indholdet ligger fast og entydigt styres af udgiveren.
Her er nogle af de hjemmesider, der hyppigst nævnes som eksempler på Web 2.0:
Og her er nogle af de tendenser og teknologier, som præger de nævnte sites, og som ofte nævnes i forbindelse med Web 2.0
Brugergenereret indhold
Hvor man på traditionelle sites (som f.eks. cnn.com eller dgs.dk) finder et nøje tilrettelagt indhold, ser man nu mange eksempler på, at brugerne skaber indholdet, deler indholdet eller påvirker indholdet.
RSS
RSS gør det muligt at abonnere på indhold fra hjemmesider, hvilket giver et langt bedre greb om brugerne. Samtidig har denne mulighed skabt en helt ny kategori af hjemmesider, hvor den enkelte bruger kan samle sine foretrukne RSS-feeds og derved skabe en personlig portal.
Tags
Tags er nøgleord, som knyttes til et billede, en hjemmeside, en blogpost eller lignende. Det sætter brugerne i stand til at dele indhold med hinanden på en meningsfuld og effektiv måde.
Ajax
En teknologi, der får websider til at virke mindre statiske og mere som programmer. Ved at udveksle små mængder data med serveren behøver man ikke at loade hele siden for at opdatere den. Et godt eksempel er netvibes.com, hvor bokse kan flyttes rundt på siden ved hjælp af træk-og-slip.
Low budget
Hvor .com-firmaer førhen fik tilført store millionbeløb fra investorer, startes Web 2.0-sider ofte af ganske få personer, eventuelt på fritidsbasis. En del af forklaringen er, at man ved at satse på brugergenereret indhold slipper for at have en stab af redaktører tilknyttet. En anden forklaring er, at software til at drive webservere, databaser og udviklingsmiljøer nu fås i høj kvalitet som open source, dvs. gratis.
Åbenhed omkring data
Hvor man traditionelt har betragtet data som værdier, der skal værnes om og/eller forlanges penge for, opsøger web 2.0-sites ofte aktivt muligheden for, at andre trækker på sites data. Derved får sitet øget en synlighed på nettet, der rækker ud over dets eget site, samtidig med at brugerne kan få glæde af indhold på tværs af sites.


ClearType. Den specielle udglattede typografi, som kendes fra Words læselayout, er default slået til i IE7, og det kræver en målrettet ekspedition ind i de avancerede indstillinger at få det slået fra igen. Det finder almindelige brugere aldrig ud af, så de må affinde sig med ClearType - et navn, man skulle tro var en joke. Jeg har sjældent set mindre klar tekst...
RSS. Indbygget RSS-understøttelse er et stort fremskridt, men implementeringen giver ikke et ægte push af indhold. Brugeren skal selv opsøge et bestemt panel for at undersøge, om der skulle være nye indhold i de feeds, der abnonneres på.
Konklusion
Det er modigt af Microsoft at gå nye veje. Nogle gange er det det, der skal til, for at nå op på et højere niveau. Andre gange går det galt, og det mener jeg vil ske i tilfældet IE7.

