fredag den 8. december 2006

computerworld.dk


Det er et modigt nyhedssite, Computerworld har lanceret: Alt foregår "demokratisk", idet enhver nyhed begynder sit liv som den øverste, tildelt samme plads og fontstørrelse som andre nyheder. Herefter begynder derouten; ned ad og ud ad forsiden i takt med at der kommer flere nyheder til.

Det bliver spændende at følge, hvad redaktionen vil gøre, når der kommer en rigtig stor kioskbasker. Forestil dig f.eks. en fusion mellem Apple og Microsoft. Vil man virkelig lade sådan en nyhed forsvinde ud ad billedet i takt med, at tilfældige artikler om EPJ-problemer og licitationsprincipper tikker ind?

Tagging med børnesygdomme

Navigationsmæssigt byder sitet også på nye toner. Menuen er gemt væk bag en knap, mens det primære navigationsprincip er tagging. Super idé, for det giver en dejlig ro på siderne, og nyheder elsker tagging. Det er en suveræn måde at finde relaterede artikler om samme sag, samme emne, samme firma etc.

Det vil sige - det kunne være en suveræn måde, men Computerworld har fravalgt konsekvent tagging af personer og virksomheder. Så det er ikke en selvfølge, at man fra artiklen "Hvad ønsker du dig til jul, Jesper Krogh?" kan klikke sig videre til andre artikler, hvor Jesper Krogh er nævnt. Hmmm...

Ingen kommentarer: