søndag den 20. august 2006

ditcentrum.dk


Nordjyske Stiftstidende har lanceret et nyhedscommunity, hvor nyheder fra Nordjyske kombineres med brugergenereret indhold.

ditcentrum.dk kan brugerne således ikke bare læse nyheder, men også kommentere nyheder, uploade billeder, blogge eller sågar selv skrive nyheder.

Ditcentrum.dk løfter Nordjyske ud af den klassiske rolle som publicist. Nu er der skabt et rum for dialog og interaktion, som må forventes at skabe en helt anden grad af medejerskab og dermed loyalitet hos brugerne. Hvorfor Nordjyske ikke vælger at afprøve mulighederne på deres hovedsite, er lidt af en gåde. Men det er vel et udslag af nordjysk snusfornuft/tilbageholdenhed.

Sitet trænger dog til at blive testet godt og grundigt. Flere basale opgaver er fejlbehæftede eller unødvendigt svære at komme i gang med (med oprettelse af et billedgalleri som en sikker nummer ét).

Om ditcentrum.dk bliver en succes eller ej afhænger i høj grad af, om brugerne er i stand til at bidrage med indhold, der er en gevinst i forhold til de professionelles frembringelser. At dømme efter erfaringerne fra udenlandske pendanter som ohmynews.com og newsvine.com, burde dette ikke blive noget problem. Men i skrivende stund lader niveaet i læsernes bidrag på ditcentrum.dk en del tilbage at ønske.

Ingen kommentarer: