pinterest.com

Pinterest.com henvender sig til dén del af befolkningen, der sætter pris på æstetik, design og visuel appel, og som måske også har en vis tilbøjelighed til at udleve denne interesse ved at shoppe. Med andre ord den befolkningsgruppe, der også betegnes "kvinder"...

Visuel og æstetisk

Pinterest tilbyder en form for social bookmarking, som både er mere visuel og mere æstetisk orienteret end hidtil set. Som bruger kan man opbygge lækre opslagstavler bestående af en række ting, man har udpeget. Møbler, steder, kunst, tekstiler, fødevarer og allehånde genstande, gerne af den slags, der har været i kløerne på en indutriel designer.

Opslagstavlerne er både til eget brug og til glæde (eller i hvert fald orientering) for vennerne. Pinterest er alt i alt en gigantisk inspirationsmaskine, hvor design- og æstetikinteresserede hjælper hinanden med at udpege denne verdens særligt vellykkede fænomener.

Der tigges...

Indrømmet, jeg er ikke i målgruppen. Jeg gider helt ærligt ikke at bruge Pinterest. Men det er der i dén grad andre, der gør: Som eksisterende bruger bliver man ligefrem tigget om invitationer, hvilket for mit vedkommende er første gang siden de glade Gmail-dage. Styrkerne er da også ganske klare:

• Den kvindelige målgruppe. På trods af Facebook og en trilliard tøjbutikker er kvinderne vel fortsat lidt oversete på nettet.
• En lovende forretningsmodel, som indtil videre er bygget op omkring affiliate-links. Når der linkes til butikker, hvor de lækre ting kan købes, vil Pinterest ofte score nogle få procent af et eventuelt køb. Denne model vil sandsynligvis blive suppleret med annoncering og sikkert også andre kommercielle tiltag.
• Et super æstetisk design, der perfekt understøtter sitets DNA.
• En beta-fase, der er en integreret del af markedsføringen. Man kan ikke bare lige blive bruger, nej, man må pænt vente på at blive inviteret. Denne konstruktion synes at skærpe appetiten i påfaldende grad.

Svagheder er der også nogle af, men de er til at gøre noget ved:

• Tendens til rundhyl: Hold da op, hvor er der meget genbrug. Brugerne håndplukker først og fremmst de ting, de ser hos andre Pinterest-brugere. Som hvis Facebooks brugere først og fremmest delte de links, de havde set på Facebook... Lidt stærkere forsyninger af impulser helt udefra ville absolut gavne.
• Jeg er ikke alene om at have svært ved at komme i gang med Pinterest. Der er rigtig mange gabende tomme profiler.
• Man savner den strøm af input fra vennerne, der udgør rygraden i både Facebook og Twitter. Pinterest er slet ikke så socialt, som det kunne være.
   

Kommet for at blive

Lige nu er interessen for Pinterest voldsom, men det fortsætter næppe - dertil er sitet for nichepræget, og det mangler lidt social appel. Men Pinterest vil finde sit leje, for sitet har en klar idé og henvender sig til en klar (gigantisk) målgruppe. Samtidig ligger det ikke i direkte konkurrence med de store. Så Pinterest er kommet for at blive!

Facebook efter f8

Ifølge manden på gaden er Facebook let nok at forstå: Du får kontakt med familiemedlemmer, venner, bekendte, kolleger, barndomsvenner og ex-kærester. Hvorefter I kan se hinandens opdateringer. End of story.

Så enkelt har det i virkeligheden aldrig været, i hvert fald ikke siden 2007. Men den simple vi er venner, så derfor ser vi hinandens opslag-tankegang er selve dén motor, der driver Facebooks enorme succes. Derfor undrer det mig, at Facebook på det seneste har lanceret, fremhævet og/eller annonceret en række features, der gør billedet mudret:

• Med den nye "Abonner"-knap kan man abonnere på opdateringer fra brugere, man ikke er ven med, fx en kendt person. Inspireret af Google+ og Twitter
• Der lægges op til, at man grupperer sine venner, så man kan vælge, om  man vil skrive til dem alle eller kun til en bestemt gruppe. Inspireret af Google+.
• Der sker endda en automatisk gruppering ud fra f.eks. fælles arbejdsplads eller uddannelsessted.
• For hver ven man har, kan man definere, om man vil have alle, nogle eller kun de vigtigste opdateringer. Man kan desuden til- og fravælge spil, fotos, begivenheder etc.
• Væggen bliver suppleret med en ekstra strøm, hvor man kan se det nyeste nye - det skal selve væggen nemlig ikke bruges til. 
• Det, der fremhæves på selve væggen, er et udpluk af dine venners opdateringer. Hvad der vises, afhænger af, hvor længe det er siden du sidst besøgte Facebook. 
• Du kan få musik du lytter til, artikler du læser m.v. slået op helt automatisk - uden at du godkender det i hvert enkelt tilfælde.
• På mobilen kan du supplere den almindelige Facebook-app med en dedikeret messenger-app. De ting, du skriver her, dukker ikke op i  selve Facebook. (opdateret 09.11.2011: Dette viser sig at være ændret siden hen eller forkert opfattet af mig fra start.)

En simpel og genial idé er i mine øjne blevet forfinet, raffineret og sofistikeret næsten til ukendelighed.

Kære Facebook. Keep it simple! Hold fast i jeres sjæl og brug jeres enorme kræfter på at rendyrke den. Her er mine anbefalinger:

• Glem alt om Twitter og Google+
• Sats på mobil og tablets
• Hold fast i den gensidige vennemodel
• Stram default-indstillingerne til det anale - kun venner skal kunne se de opdateringer, man laver.
• Fokuser på enkelhed og brugervenlighed. Enhver efterlønner skal kunne følge med.
• Bevar korte svartider og høj driftsikkerhed.
• Styrk Facebook Platform - integrationen med resten af internettet.

Google+

Man forstår godt, at Google føler trang til blande sig i det sociale game. I takt med, at folk bruger mere og mere af deres tid på sociale medier, bliver søgemaskiner mindre relevante. Facebook passerede i 2010 Google mht. antal sideeksponeringer - ikke fordi Facebook har flere brugere end Google, men fordi Facebook modsat Google er en destination, hvor brugerne bliver hængende 10-15 minutter and beyond.

Derfor Google+. En billet til de sociale medier. Vær skeptisk over for spekulationerne om, at Google+ skulle handle om at lokke endnu flere data ud af brugerne for derved at kunne levere endnu bedre søgeresultater. Og tro slet ikke på teorien om, at det handler om "social search". Hvem siger, at jeg deler smag og interesser med mine venner på sociale netværk?

Vil det så lykkes for Google? Tja, for nylig hørte jeg en i øvrigt klog kollega sige, at "når Google lancerer et produkt, så plejer det jo lissom at blive til noget". Det var undtagelsesvis ikke specielt klogt sagt af vedkommende, for sandheden er, at når Google lancerer et produkt, så er der nok snarere noget i retningen af fifty-fifty chance for, at det for alvor bliver til noget. Se bare her:

Dominerende

• Search
• Adwords/Adsense
• Youtube
• Maps

Klar succes

• Android
• Gmail
• Chrome browser
• Picassa
• Analytics

Juryen er ude

• Chrome OS
• Docs
• Music
• News

Klar fiasko

• Buzz
• Wave
• Google TV
• Chrome Web Store

Det gode spørgsmål er: Hvilken kategori lander Google+ i? Lige nu vurderer jeg, at der er 69% chance for, at vi lander i en mere eller mindre permanent "Juryen er ude"-situation. Hvorfor? Det skal jeg fortælle dig. Men først skal vi lige have styr på styrker og svagheder.

Styrker

Eksponering: Google møder op i ringen med mere markedsføringskraft i handskerne end nogen anden virksomhed lige nu. Der er skræmmende mange hundrede millioner daglige brugere på Google Search, Android, Youtube og så videre. Googles muligheder for at pushe et budskab og/eller integrere med etablerede services er nærmest legio.

Forhåndsregistrerede brugere: Google kan som de eneste matche Facebook mht. antallet af registrerede brugere. Det giver Google den fordel, at det for mange mennesker vil være superlet at tage Google+ i brug: Brug dit eksisterende log-in.

Circles: Giver brugeren tydelig kontrol over, hvem der ser hvad - se her hvordan. Rammer præcist Facebooks achilleshæl: Privacy. Medierne spreder konstant den opfattelse, at din Facebook-privacy er læk - nogle gange er det endda berettiget.

Facebook i modvind: Blandt the cool kids er det pludselig ikke længere fint at bruge tid på Facebook, så timingen i at lancere en konkurrent netop nu er god.

Svagheder

Netværkseffekten: Det bliver mere end almindeligt svært at overbevise hovedparten af FB-brugerne om, at det er umagen værd for dem at skifte. Almindelige mennesker er ikke magnetisk tiltrukket af nye tjenester på nettet, snarere helt klart tværtimod. Alle vennerne, alle billederne og alle spillene er jo på Facebook, så hvad er det lige, der skal overbevise hr. og fru Danmark om, at græsset er grønnere ovre hos Google+?? Hangouts, hvor de kan droppe ind og videochatte med hinanden? Glem det...

Kopierbarhed: Facebook vil hurtigt kunne kopiere de features, som Google+ gør populære. Tag f.eks. Circles. Circles findes i virkeligheden allerede på Facebook, det er bare godt gemt (navnet er 'Lists') og ikke så flot præsenteret som hos Google. Det tog kun få dage for et par uafhængige nørder at skabe Circle Hack - så hvor længe vil det tage Facebooks garvede udviklere at præsentere en variant, der passer ind i Facebooks univers?

The verdict

Man kan sige mange grimme ting om Facebook, men man skal også huske styrkerne: Fascinationen ved at Gud og hvermand er der. Et overskueligt featuresæt, der er til at finde ud af og som bare virker (privatindstillinger undtaget!). Forbløffende svar- og oppetider trods massiv trafik. Stærk integration med resten af internettet.

Facebook leverer varen og udgør for mange selve definitionen på et socialt medie. Så for at vippe Facebook af pinden, skal du ikke komme med et produkt, der er 10 eller 20 procent bedre. Nej, du skal komme med noget, der er 10 eller 20 gange bedre. Og så meget bedre er Google+ altså ikke.

Omvendt har Google+ lige nu en magnetisk tiltrækningskraft på de få udvalgte early adopters, som har fået adgang i beta-fasen. De kan slet ikke holde op med at tale om det og bruge det. Sådan var det også med Twitter. Eksplosiv vækst blandt early adopters, men knapt så stor interesse i main stream, om nogen overhovedet.

Så mit bud er, at Google+ ender i samme position som Twitter: Et refugium, hvor teknologi- og kommunikationsnørder kan have deres højpandede diskussioner i fred, mens masserne snakker videre ovre på Facebook. Og det vil jo i grunden slet ikke være så ringe endda.

b.dk

Et nyhedssite er et nyhedssite er et nyhedssite. Sådan kan man godt tillade sig at sammenfatte situationen her til lands indtil eb.dk lancerede den råbende stil i 2009. Nu er der så kommet et ambitiøst modtræk fra den mere konservative fløj. Berlingske har taget nogle rigtig gode ideer fra udlandet og blandet dem med nogle af deres egne. Resultatet er b.dk - en afløser for berlingske.dk.

Hvad er det nye på b.dk?

• Megamenuer. Gør det nemt at få et hurtigt preview af de forskillige sektioner uden at skulle investere et reload af siden.
• Dæk på forsiden. De forskellige sektioner har deres eget område på hovedforsiden, som dermed indeholder et ekstrakt af alle sektioner. Rørende enkelt og gør på en måde ovennævnte megamenuer overflødige, men det ene udelukker jo ikke det andet. Konkurrenterne har også et halvhjertet dæk hist og her, men ikke noget, der er gennemført med samme konsekvens.
• Aktuelle emner. Sandsynligvis inspireret af Twitters trending topics. Aktuelle emner supplerer den faste topmenu med en god håndfuld af de emner, der er brugt mest spalteplads på for nylig. En virkelig god idé, letgenkendelig på sin enkelhed.
• Emnesider. Artikler tagges med vigtige emner - personer, organisationer, lande etc. Disse tags er naturligvis klikbare, og ved at klikke på et tag præsenteres man for et overblik over artikler om samme emne. Igen: Enkelt og velfungerende. Denne service kendes fra bl.a. nytimes.com og guardian.co.uk, og når den har kørt i nogle år, er den guld værd.
• Nyheder, der skydes ind fra siden. Bedst som man læser, kan man opleve at en besked skydes ind foran websiden nederst til højre, ikke ulig en notifikation fra Outlook. Dette ville give mening, hvis der var tale om nyheder, der er tikket ind i sekunderne efter at den aktuelle side blev indlæst. Men nej, disse nyheder kan tilsyneladende være flere timer gamle, og så kan jeg ikke rigtig se fordelen set med brugerøjne. Distraktioner er der sådan set nok af i forvejen...
• Særlig forside over forsiden. Ja, du læste rigtigt. Ofte vil man skulle scrolle op for at se området. Det lyder umiddelbart som en lidt tvivlsom ide - og det tror jeg helt bestemt også, det er...

Som på de fleste nye sites er der masser af småting at rydde op i. Trapped white space. Manglende links fra subsites tilbage til hovedsitet. Megamenuer, der ikke virker i Firefox. Sådan er der så meget.

Men alt i alt sætter b.dk nye standarder for faciliteter på et nyhedssite her til lands, og selv om de bedste nye ideer er lånt fra udenlandske forbilleder, så kommer man ikke uden om, at der er tale om en særdeles vellykket relancering. Med til billedet hører også, at de helt basale ting som typografi, billedhåndtering og sidedisponering bare er i orden.

En ganske særlig tak!

Endelig vil jeg gerne rette en personlig tak til den eller de personer, der har sat hælene i over for muligheden for at indføre et råbende design a la politiken.dk. For nøøj, hvor er det altså grimt!

Fristelsen må have været til stede, for de siger ude i byen, at de råbende nyhedssites performer bedre end de klassiske. Og én måling er vel bedre end 1000 meninger. Men her på min blog må det trods alt være min mening, der vejer tungest. Og den er som sagt: Nøøj, hvor er råbedesign altså grimt! Så tak til Berlingske for ikke at gå ned ad dén sti.

Realtidsopdateringer på Google

Er det bare mig, eller har du heller ikke rigtig set noget til realtidsopdateringer på Google? Medio 2010 var det som bekendt en stor historie, at Google ville indeksere Twitter og berige søgninger med sidste nyt om emnet. Man har dog skullet kæmpe hårdt for at opleve fænomenet...

Men i dag skete det så. Breaking news: Amagerbanken RIP. Flyver til tasterne og googler hjernedødt 'amagerbanken' i stedet for at taste amagerbanken.dk. Frem toner en fin lille rulle med Twitter-opdateringer. Sekund for sekund kom der nye indlæg til.

Min oplevelse på Google blev indiskutabelt løftet til et helt nyt niveau. Realtidsopdateringerne gjorde siden til en destination, ikke bare det sædvanlige springbrædt videre.

Internet Explorer 9

Trods en sivende brugerskare og en både mangfoldig og kompetent konkurrence er Internet Explorer på verdensplan fortsat mere end dobbelt så stor som nærmeste konkurrent - og i en dansk mainstreamkontekst er den faktisk 6-7 gange så stor. Internet Explorer er de facto danskerne vindue til nettet, så frigivelsen af en ny version er derfor stadig big news.

Seneste aftapning, IE9, som er ude i en betaversion, har nydt godt af positiv PR fra dag ét. Og med god grund: Understøttelse af CSS og html5 lægger sig på linje med konkurrenterne og på visse områder i front.

Brugergrænsefladen er minimalistisk og sammenlignes af mange med Google Chrome. Det er noget, diverse iagttagere kan lide. Jeg mener imidlertid, at brugerfladen har sine problemer - ja, jeg vil gå så vidt som til at sige, at den ikke opfylder mine behov. Her er mine væsentligste anker:

• Adresse-/søgefeltet deler plads med fanebladene. Med mindre du råder over en gigantisk skærm, er der højst plads til 5-6 faneblade. Ellers bliver titlerne trunkeret til ukendelighed. Og de færreste URL'er kan vises i deres helhed. Kald mig en nørd, men jeg vil jeg faktisk rigtig gerne se mine URL'er. Og jeg har som regel masser af faneblade åbne, og det er da et problem, hvis titlerne bliver forkortet så meget, at de ikke giver mening.
• Modsat Google Chrome og Opera er der et uudnyttet område over adresse-/søgefeltet. Man har således ikke sparet plads ved at slå de to ting sammen...
• Alle fonte fremstår markant federe end i tidligere versioner. De fleste sites forekommer derfor at være ude af æstetisk balance. Angstens sved og Microsofts Apple envy trænger helt ud gennem glasset i skikkelse af de kornfede fonte.

Konklusion: Som landet ligger får jeg klaustrofobi af at bruge IE9. Det er en lettelse at vende tilbage til Google Chrome, hvor der er masser af albuerum til faneblade, søgninger og URL'er.

irmatorvet.dk

Dagligvarekæden Irma er gået på nettet med et bredt udvalg af sit sortiment – og det er et smart træk.

Mange af konkurrenterne er nervøse for, at en stærk netbutik ville lægge en dæmper på strømmen af impulskøbsvillige kunder i butikkerne. Se bare Coop, som med nettorvet.dk har udviklet et koncept, der ikke stjæler, men snarere skaber trafik i de fysiske butikker. Godt tænkt, men rammer det kundernes behov?

Til sammenligning er Irma i den usædvanlige situation at være en relativt svag regional kæde med et stærkt, landsdækkende brand! Irma kan således komme i kontakt med en masse nye kunder, som hidtil har måttet nøjes med at være misundelige på kjøvenhavnerne og deres Irma-butikker.

I praksis har Irma skudt genvej ved at købe 80% af en kørende netbaseret dagligvarebutik, nemlig torvet.dk - og det er måske knapt så heldigt. Torvet.dk er blevet til irmatorvet.dk, men de fleste af de unoder, jeg tidligere har påpeget på torvet.dk, er der endnu: Brødteksten på sitet er svær at læse pga. små fontstørrelser og lav kontrast, og typografien sejler efter min mening helt generelt. Billederne er små og gnidrede, ofte kan man slet ikke se, hvad de forestiller. Og layoutet virker klemt, rodet og klaustrofobisk - alt skal åbenbart siges med en boks...

Normalt ville jeg også kritisere priserne for at ligge over normale butikspriser, men lige nøjagtig Irma kan sikkert tillade sig at tage en præmie. Ingen forventer at spare, når de går i Irma...

Webdesign er dog kun et hjørne af, hvad Irma har købt i form af torvet.dk. Mon ikke det tunge arbejde med at etablere en effektiv distribution har været en langt mere afgørende faktor...

Bliver irmatorvet.dk en succes? Ja, det tror jeg faktisk, det gør. Irma bliver landsdækkende og kan samtidig nyde at være det (indtil videre) stærkeste brand inden for dagligvarehandel, der har en fuldt udbygget netbutik. Det tror jeg giver Irma et pænt løft i både volumen og indtjening.

Google.dk

Googles søgesvar har fået tilføjet et panel af filtre, som har til formål at gøre det lettere at stille skarpt på en bestemt type indhold - for eksempel billeder. Hver type indhold kan desuden filtreres ud fra kriterier, der giver mening for netop denne kategori. Eksempelvis farve og størrelse, når det gælder billeder.

Mht. billeder er der blot tale om en ny, Bing-inspireret måde at præsentere eksisterende funktionalitet på, og jeg er helt ærligt i tvivl om, hvor mange af filtreringsmulighederne der eventuelt er nye. Men der er i hvert fald kommet muligheder til, som jeg ikke var opmærksom på i forvejen: Man kan nøjes med at søge inden for debatter, blogs, bøger og statusopdateringer fra sociale netværk og filtrere svarene på en række relevante måder.

Samtidig hæfter jeg mig ved, at man har fjernet den helt ulogiske særbehandling af den døende service Google Video. Nu refererer kategorien"Video" til alle videoer uanset site. Hurra for det!

Problemer er der selvfølgelig osse nogle stykker af. Indholdstypen "Kort" er ikke integreret i Google Search; i stedet sendes brugeren direkte til Google Maps og mister dermed venstremenuen. Denne oplevelse giver en vis mening, da opslag på Google Maps er en helt anden slags søgning end søgning efter kort på tværs hele nettet. Men hvorfor så overhovedet operere med kort som en indholdstype i Google Search? Det er under alle omstændigheder ikke velpoleret informationsarkitektur, at en enkelt indholdstype har en helt anden adfærd end alle de øvrige.

Det er også ulogisk, at nogle af mulighederne i den nye venstremenu er gengangere i forhold til topmenuen. Man kan klikke på kort, blogs og billeder både i toppen og til venstre, og virkningen er præcis den samme. Jeg havde hellere set, at kort, blogs og billeder var blevet fjernet fra topmenuen, så al filtrering skete i venstremenuen, mens topmenuen bestod af genveje til ikke-søgerelaterede services såsom Gmail, Docs og Translate.

Endelig har jeg lidt svært ved at se behovet for at kunne at søge isoleret i tekst på blogs eller i debatter og dermed se bort fra tekst på andre typer hjemmesider. Når man Googler, er man vel i 99% af tilfældene revnende ligeglad med, om svaret kommer fra en blog eller en anden type hjemmeside. Google kan dog forsvare sig med, at det ikke kan skade, at muligheden foreligger. Man kan jo bare lade være med at bruge den.

Småproblemerne til trods er der tale om en række stærke features, der enten er tilføjet eller trukket frem i lyset - endda på en afdæmpet måde, hvor brugeren ikke bliver overvældet med muligheder.

MoltoBene.dk

OK, jeg snyder nok lidt på vægten her, for MoltoBene.dk er sandt at sige ikke noget specielt banebrydende. Men hva pokker - det her er min blog, og jeg misbruger den, når jeg har lyst. Det er min ret.

Pointen er, at det er mig selv, der har lavet MoltoBene.dk. Så nu har du chancen for at kigge mig i kortene: Har ham Esmann Jensen det hele i munden/pennen, eller kan han rent faktisk udtænke noget, der dur? Døm selv.

På MoltoBene.dk kan du anmelde restauranter og/eller læse andre brugeres anmeldelser, og det er jo ikke nogen specielt unik idé. Til gengæld er MoltoBene.dk mig bekendt det eneste site af sin art, hvor man ikke i al hast kan skrue en profil sammen til formålet. Man kan nemlig kun logge på med sin Facebook-profil - som oven i købet bliver analyseret og tjekket for troværdighed, inden man får lov til at skrive noget.

Jeg vil hævde, at MolteBene.dk allerede i dag er Danmarks mest troværdige forum for brugergenerede madanmeldelser. Nu mangler der bare noget volumen, så er jeg klar til at indtage verden. Nå ja, det vil så sige Danmark...

jyskebank.tv

Dette er ikke en anmeldelse, men simpelthen en omgang blær. Jeg har været med til at udtænke jyskebank.tv, og det er jeg stolt af.

DR Update

Som webløsning betragtet er DR Update absolut vellykket. Den nye netbaserede nyhedskanal rummer et ganske interessant forsøg på at kombinere flow'et fra traditionelle tv-nyheder med nettets a la carte-muligheder. Funktionaliteten, designet, brugervenligheden og teknikken bag ligger på et højt niveau - så alt er vel i sin skønneste orden?

Næ. DR Update har nemlig mere end svært ved at matche konkurrencen fra... DR.

Den seneste "rigtige" tv-avis kan jo også ses på nettet, for eksempel på dr.dk tv. Og her er værterne altså en tand bedre, journalistikken er et par nøk skarpere, produktionen er lækrere og kvaliteten ligger i det hele taget på et helt andet niveau.

Indrømmet, DR Update kan opdatere sine indslag løbende. Her får tv-avisen i teorien baghjul. Men spørgsmålet er, om der er seere nok, der synes, at nyheder med et par timer på bagen er så fordærvede, at de er parate til at gå en cru ned kvalitetsmæssigt? Undertegnede er i hvert fald ikke en af dem.

Det skulle da lige være, når der er breaking news i den helt store stil - men så sender den "rigtige" tv-avis jo alligevel væg til væg.

jp.dk

Jyllands-Posten har for vist nok første gang nogensinde givet jp.dk en større, samlet overhaling. Det er der kommer en hel masse gode ting ud af. Først og fremmest mere orden. Mere rolige sider, hvor idealet ikke i så høj grad er avissidens puslespilslayout. Men også en opstramning af venstremenuen, fin integration med søstersiderne fpn.dk og epn.dk samt en velintegreret tv-indsats er gode tiltag.

Der er også ændringer, jeg ikke forstår - ikke mindst typografien i nyhedsrullen. 8 px arial er dæleme småt. Et andet overraskende og helt unødvendigt tilbageskridt har ramt billederne på artikelsiderne - de er blevet både færre og mindre prominente.

På det mere strategiske plan er det påfaldende, at brugergenereret indhold tilsyneladende ikke indgår i Jyllands-Postens planer. Der bliver fortsat hverken blogget eller kommenteret på jp.dk. Måske er det også klogere at gå sine egne veje end at løbe om kap med en hel verden.

Google.com

Som tidligere påpeget har Googles ultraminimalistiske startside været et problem for Google; talrige eksperimenter og nebengesjæfter har slet ikke nydt godt af startsidens enorme markedsføringskraft.

Det har Google nu repareret en anelse på. Dels ved at tilføje Gmail som en direkte valgmulighed, dels ved at styrke knappen "more" med flere muligheder.

Besynderligt nok er valgmuligheden "even more" blevet fjernet fra "more"-knappen. Dermed er det nu for alvor svært at finde vej til fine værktøjer som Google Earth, Google Alerts og Google Trends.

Det må også undre, at søgemulighederne "Web", "Images", "Video", "News" og "Maps" er grupperet med "Gmail". Det ville være mere naturligt for sidstnævnte at flette fingre med "iGoogle" og "Sign in" i den østlige ende af topmenuen.

Men trods skønhedsfejlene er det rart at fornemme, at Google har gjort op med deres hidtil dybt konservative tilgang til startsiden.

computerworld.dk

Det er et modigt nyhedssite, Computerworld har lanceret: Alt foregår "demokratisk", idet enhver nyhed begynder sit liv som den øverste, tildelt samme plads og fontstørrelse som andre nyheder. Herefter begynder derouten; ned ad og ud ad forsiden i takt med at der kommer flere nyheder til.

Det bliver spændende at følge, hvad redaktionen vil gøre, når der kommer en rigtig stor kioskbasker. Forestil dig f.eks. en fusion mellem Apple og Microsoft. Vil man virkelig lade sådan en nyhed forsvinde ud ad billedet i takt med, at tilfældige artikler om EPJ-problemer og licitationsprincipper tikker ind?

Tagging med børnesygdomme

Navigationsmæssigt byder sitet også på nye toner. Menuen er gemt væk bag en knap, mens det primære navigationsprincip er tagging. Super idé, for det giver en dejlig ro på siderne, og nyheder elsker tagging. Det er en suveræn måde at finde relaterede artikler om samme sag, samme emne, samme firma etc.

Det vil sige - det kunne være en suveræn måde, men Computerworld har fravalgt konsekvent tagging af personer og virksomheder. Så det er ikke en selvfølge, at man fra artiklen "Hvad ønsker du dig til jul, Jesper Krogh?" kan klikke sig videre til andre artikler, hvor Jesper Krogh er nævnt. Hmmm...

sydbank.dk

Det er helt forfriskende at kunne sætte tænderne i et friskbagt web1.0-site. Sydbank.dk er blevet redesignet, og her er der hverken drysset tagging, blogging eller andet tryllestøv hen over værket. Og det skal sønderjyderne ikke høre et ondt ord for, for brugergenereret indhold er nu engang ikke svaret på alt.

Styrker og svagheder flytter med

Sydbank.dk har længe budt på landets måske mest vellykkede banksite. Roligt, afdæmpet design, der bærer på tonsvis af instruktive og velformulerede tekster samt gode beregningsmodeller - for nu blot at nævne de mest indlysende attraktioner.

De fleste af disse kvaliteter er båret med over i det nye design, som stadig er overmåde robust, harmonisk og velafrundet. Blot virker kombinationen af blå og brun i mine øjne lidt cheesy.

Den eneste virkeligt diskutable egenskab har også overlevet omlægningen: Det aparte navigationsprincip med topmenu i op til fire lag. Det fungerer, og det fungerer endda lynhurtigt - men elegant er det i mine øjne ikke.

Hinsides de 800 pixels

Som en innovativ detalje kan sitet skalere ned til 800 pixels i bredden, selv om det er bygget til 1024 pixels. Det sker ved at den klassiske tredje spalte med links til relaterede oplysninger skjules. Absolut på tide at komme hinsides de snærende 800 pixels, som alt for mange stadig hænger fast i. Men hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud med et ægte flydende design?

Disclaimer: Jeg arbejder i det daglige med et konkurrerende site, nemlig jyskebank.dk.

avisen.dk

Nyhedsavisens ambition om at være et reelt alternativ til de tre store morgenaviser gør sig også gældende på nettet, hvor man på adressen avisen.dk som den eneste gratisavis tilbyder læserne en netavis i fuld skala.

Med social media-funktionalitet som f.eks. mulighed for at kommentere enhver nyhed, at drive en blog og læse journalisternes blogs lægger avisen.dk sig helt i front. Til gengæld kigger man forgæves efter selvfølgeligheder som videoklip, jobannoncer og en liste over mest læste nyheder.

Gode takter, og så alligevel...

Designet holdes stramt sammen med konsekvent brug af farven blå, men skæmmes alvorligt af de kolossalt store rubrikker, som er helt ude af proportion.

Det giver ro (men giver det penge?), at traditionelle bannerreklamer er fravalgt til fordel for Google Adsense. Men måden sidstnævnte er placeret på, er alt andet end køn.

Avisen.dk gør delvist op med den sædvanlige opdeling i sektioner. Klassikere som indland, udland og erhverv glimrer således ved deres fravær. I stedet er det muligt at zoome ind på "Emner" - hvilket dog er en dårlig oplevelse. Under "Arbejdsliv" præsenteres man således for den samme nyhed fire gange i rap, og der er ikke meget mere orden i sagerne på de øvrige emnesider.

Det trækker også ned, at stribevis af småfejl er sluppet gennem nåleøjet:

• Topnavigationen signalerer, at man står på forsiden, når man i virkeligheden har fulgt et link til en nyhed.
• Indlejrede links i blog-indlæg er stort set umulige at få øje på.
• Adressen nyhedsavisen.dk virker ikke, men giver en "under konstruktion"-besked.
• På "Mine sider" kan man ikke lægge egne RSS-feeds ind, hvis man bruger Firefox.

Kanter skal slibes af

Alt i alt bliver konklusionen, at avisen.dk er fremme i skoen, når det gælder brugergenereret indhold. Men når det gælder den basale funktionalitet, er der en del kanter, der trænger til at blive slebet af.

politiken.dk

Om det er en reaktion på aviskrigen eller ej, kan man kun gisne om. Men det er et faktum, at politiken.dk er blevet relanceret iført nye klæder.

Den mest iøjnefaldende nyhed er, at der satses på at bringe usædvanligt store billeder sammen med de 2-3 højst prioriterede historier. Det er en rigtig tanke i disse bredbånds- og højopløsningstider, og politiken.dk overgår nu klart konkurrenter som jp.dk og dr.dk i disciplinen umiddelbar visuel appel.

Men kombineret med et nyt, ekstra højt format på topbanneret bliver konsekvensen i nogle tilfælde, at der på en skærm med opløsningen 1024 x 768 skal scrolles blot for at se den allerøverste overskrift (se ovenfor). Det er for meget af det gode.

Forsiden er også ekstrem på andre punkter. 214 links fordelt på 12 skærmhøjder (igen 1024 x 768) må være en eller anden form for rekord...

Den primære font er Arial, hvilket er et tvivlsomt valg. Resultatet er i mine øjne et uncool, lettere bedaget look, især i browsere uden antialiasing på store fontstørrelser.

Men ellers er helhedsindtrykket, at politiken.dk har ændret sig til det bedre. Man har ramt en lovende balance mellem på den ene side nogle få effektivt promoverede tophistorier og på den anden side bogstaveligt talt hundredevis af supplerende tilbud.

ditcentrum.dk

Nordjyske Stiftstidende har lanceret et nyhedscommunity, hvor nyheder fra Nordjyske kombineres med brugergenereret indhold.

På ditcentrum.dk kan brugerne således ikke bare læse nyheder, men også kommentere nyheder, uploade billeder, blogge eller sågar selv skrive nyheder.

Ditcentrum.dk løfter Nordjyske ud af den klassiske rolle som publicist. Nu er der skabt et rum for dialog og interaktion, som må forventes at skabe en helt anden grad af medejerskab og dermed loyalitet hos brugerne. Hvorfor Nordjyske ikke vælger at afprøve mulighederne på deres hovedsite, er lidt af en gåde. Men det er vel et udslag af nordjysk snusfornuft/tilbageholdenhed.

Sitet trænger dog til at blive testet godt og grundigt. Flere basale opgaver er fejlbehæftede eller unødvendigt svære at komme i gang med (med oprettelse af et billedgalleri som en sikker nummer ét).

Om ditcentrum.dk bliver en succes eller ej afhænger i høj grad af, om brugerne er i stand til at bidrage med indhold, der er en gevinst i forhold til de professionelles frembringelser. At dømme efter erfaringerne fra udenlandske pendanter som ohmynews.com og newsvine.com, burde dette ikke blive noget problem. Men i skrivende stund lader niveaet i læsernes bidrag på ditcentrum.dk en del tilbage at ønske.

torvet.dk

Den gamle drøm om at handle med dagligvarer på nettet er genoplivet. Torvet.dk tager tråden op efter ISO, favør og flere andre. Desværre er der ikke meget, der tyder på, at det vil gå torvet.dk bedre end sine hedengangne forgængere:

• Priserne ligger 15-20% over markedsniveauet, en bitter pille for de prisbevidste danskere. Dertil kommer 49 kr. for levering.
  
• Varerne kan kun leveres én gang om ugen, så pengestærke typer med hang til convenience slipper ikke for at starte Touareg'en for at skaffe frisk mælk til caffe latten.

Men heller ikke som website betragtet har torvet.dk fået det rigtige ben ud af sengen. Listen over banale fejl er desværre smerteligt lang:

• De valgte fonte er gennemgående alt for små. Men de kan næppe være valgt af æstetiske årsager...
• Alt for mange varer kan man ikke se et billede af. De billeder, der trods alt er, er for små og for uskarpe.
• Indkøbslisten er meget svær at komme i gang med. Klikker man på linket "Indkøbsliste", er man reelt gået forkert, hvis man vil i gang med at bygge en sådan op. Bizart. Og man finder ingen forklaring på, hvad løsningen er.
  
• Et potentielt stærkt træk er ugentlige opskrifter, som med et enkelt klik kan omsættes i en indkøbsliste. Katastrofalt nok er der dog ingen mulighed for at overføre alle ingredienserne fra indkøslisten til indkøbskurven i ét hug. Nej, én vare ad gangen, og der skal endda to klik til per styk...
• Firefox understøttes ikke 100%; der er taget udgangspunkt i IE.
  

Torvet.dk ejes af samme personkreds som den sympatiske netbutik skagenfood.dk, så i hvert fald fisk og grønsager fra torvet.dk må antages at være af fineste kvalitet. Det samme kan man ikke sige om firmaets hjemmeside. Forfra, venner.

Jubii News

Jubii har under en (for nyheder om nettet) usædvanlig stor mediebevågenhed søsat news.dk - en nyhedstjeneste baseret på links til andre mediers nyheder.

Brugergrænsefladen trækker kraftigt på elementer fra blogging, f.eks. tags, kommentarer og tag clouds. Og som et velsmagende krydderi er der med rund hånd tilsat dynamisk HTML, hvilket gør brugeroplevelsen frisk og moderne.

Den primære tilgang er dog velkendte begreber som topnyheder, seneste nyheder og mest læste nyheder; hvilket kombineres med traditionelle sektionsinddelinger som indland, udland etc. Så trods det progressive udtryk er Jubii News let at blive fortrolig med.

Hår i suppen?

Jubii News overgår forgængere som World Radar m.fl. med adskillige længder og nærmer sig det ultimative.

Skulle jeg pege på svagheder, skal vi ned i småtingsafdelingen. F.eks. er det ulogisk, at links til nyheder håndteres på to forskellige måder - direkte links og links via et banner, der bl.a. giver muligheder for at kommentere nyheden. Hvorfor ikke vise banneret konsekvent?

En anden uheldig detalje er fluebenene til valg af sektioner. Her er problemet, at det har samme effekt at sætte alle flueben som at fjerne alle flueben... Hvilket naturligvis strider mod almindelig GUI-børnelærdom om fluebens natur.

Hvem ejer læseren?

Det bliver spændende at se, om nyhedsmedierne har set rigtigt ved at give Jubii denne gave.

På den ene side vil Jubii utvivlsomt drive ekstra trafik til mediernes sites; særligt til mindre medier som bold.dk og APN. Men på den anden side risikerer medierne, at Jubii erobrer den strategisk attraktive placering som en primær indgang til nyheder for et stort antal brugere, hvilket kan reducere medierne til let udskiftelige underleverandører.

Hvad er Web 2.0?

Man kan ikke følge med i debatten om nettets udvikling i ret mange sekunder uden at støde på begrebet ”Web 2.0”.

Fra sted til sted menes der noget lidt forskelligt med dette begreb, men den mest fundamentale betydning er, at nettet er på vej til at bryde ud af den publicistiske tradition, hvor indholdet ligger fast og entydigt styres af udgiveren.

Her er nogle af de hjemmesider, der hyppigst nævnes som eksempler på Web 2.0:

• www.flickr.com
• del.icio.us
• www.wikipedia.org
• www.netvibes.com
• www.digg.com

Og her er nogle af de tendenser og teknologier, som præger de nævnte sites, og som ofte nævnes i forbindelse med Web 2.0

Brugergenereret indhold
Hvor man på traditionelle sites (som f.eks. cnn.com eller dgs.dk) finder et nøje tilrettelagt indhold, ser man nu mange eksempler på, at brugerne skaber indholdet, deler indholdet eller påvirker indholdet.

RSS
RSS gør det muligt at abonnere på indhold fra hjemmesider, hvilket giver et langt bedre greb om brugerne. Samtidig har denne mulighed skabt en helt ny kategori af hjemmesider, hvor den enkelte bruger kan samle sine foretrukne RSS-feeds og derved skabe en personlig portal.

Tags
Tags er nøgleord, som knyttes til et billede, en hjemmeside, en blogpost eller lignende. Det sætter brugerne i stand til at dele indhold med hinanden på en meningsfuld og effektiv måde.

Ajax
En teknologi, der får websider til at virke mindre statiske og mere som programmer. Ved at udveksle små mængder data med serveren behøver man ikke at loade hele siden for at opdatere den. Et godt eksempel er netvibes.com, hvor bokse kan flyttes rundt på siden ved hjælp af træk-og-slip.

Low budget
Hvor .com-firmaer førhen fik tilført store millionbeløb fra investorer, startes Web 2.0-sider ofte af ganske få personer, eventuelt på fritidsbasis. En del af forklaringen er, at man ved at satse på brugergenereret indhold slipper for at have en stab af redaktører tilknyttet. En anden forklaring er, at software til at drive webservere, databaser og udviklingsmiljøer nu fås i høj kvalitet som open source, dvs. gratis.

Åbenhed omkring data
Hvor man traditionelt har betragtet data som værdier, der skal værnes om og/eller forlanges penge for, opsøger web 2.0-sites ofte aktivt muligheden for, at andre trækker på sites data. Derved får sitet øget en synlighed på nettet, der rækker ud over dets eget site, samtidig med at brugerne kan få glæde af indhold på tværs af sites.

dr.dk tv

At man kan se tv på nettet er ingen nyhed; mange af DR's egenproduktioner har i årevis ligget frit tilgængelige på de enkelte programmers hjemmesider under dr.dk. Alligevel er dr.dk tv naturligvis en stor nyhed; muligheden for at se tv på nettet er synliggjort, og for en bruger med ønske om at gøre dette er navigeringen gjort en hel del nemmere.

Tv-konsollen på dr.dk er delt op i to halvdele, et område til selve playeren og et område til programvælgeren.

Playerdelen

Det virker, og det virker ganske godt. Men DR åbner sig for kritik ved at basere sig på Windows Media Player. Ved i stedet at bruge Flash (som YouTube.com og Google Video) kunne man med enkle midler have opnået kompabilitet med alle betydelige kombinationer af styresystemer og browsere.

Programvælgeren

Programvælgeren tilbyder brugeren fem indgange til stoffet:

• Forside
• Seneste uge
• Programmer
• Nyheder
• Temaer

Her virker de helt objektive indgange "Seneste uge" og "Programmer" bedst, mens de øvrige knirker lidt:

• Det står ikke klart, hvad fællesnævneren for indslagene under fanen "Forside" er.
  
• Fanen "Nyheder" indeholder ud over tv-avisen og deadline også sporten, men ikke nyheder på tegnsprog, som i stedet findes under "Programmer".
• De temaer, der er nævnt under fanen af samme navn, virker lidt tilfældige. F.eks. er "Forbrug" ikke nævnt som tema, selv om både Rabatten og Kontant kan findes på dr.dk

Min konklusion er, at man nok skulle have driblet elegant uden om alle disse problemer ved at holde sig til fanerne "Seneste uge" og "Programmer". Her er der ikke noget at diskutere.

Internet Explorer 7

Efter at have afprøvet den nye brugerflade i IE7 gennem et par måneder, er dommen klar: Den nye version bliver næppe en succes. Efter min opfattelse kommer den til at koste kunder i butikken. Det bliver gode tider for Firefox.

Problemerne

Funktionernes placering. Intet sidder hvor det plejer, og det tror jeg at det store flertal af hr. & fru Jensen'er vil blive ret frustrerede over. Hvor er min menu? Hvor er mine genvejsknapper?

ClearType. Den specielle udglattede typografi, som kendes fra Words læselayout, er default slået til i IE7, og det kræver en målrettet ekspedition ind i de avancerede indstillinger at få det slået fra igen. Det finder almindelige brugere aldrig ud af, så de må affinde sig med ClearType - et navn, man skulle tro var en joke. Jeg har sjældent set mindre klar tekst...

RSS. Indbygget RSS-understøttelse er et stort fremskridt, men implementeringen giver ikke et ægte push af indhold. Brugeren skal selv opsøge et bestemt panel for at undersøge, om der skulle være nye indhold i de feeds, der abnonneres på.

Konklusion

Det er modigt af Microsoft at gå nye veje. Nogle gange er det det, der skal til, for at nå op på et højere niveau. Andre gange går det galt, og det mener jeg vil ske i tilfældet IE7.

FIFAworldcup.com

VM står for døren, og til en seriøs event hører naturligvis en seriøs hjemmeside, og sådan en har FIFA lavet med Yahoo! som strategisk partner: fifaworldcup.com.

Plusser

Holy moly, der mangler ikke noget. Trust me on this one: Fodboldaficionados finder alt fra hjertet begærer,fra komplet kampstatistik over videopræsentation af stadions til historisk guf fra memory lane. Det hele naturligvis serveret på ni sprog, inklusive japansk, koreansk og kinesisk...

Fifa/Yahoo! plejer desuden at slippe et talstærkt korps af journalister klar til at rapportere om begivenhederne på og uden for græsset time for time.

Minusser

Sitet er lidt af en rodebutik med en klassisk marketing-drevet informationsarkitektur af den slemme slags.

Der er otte topmenupunkter, hver med en omfattende venstremenu. Problemet er nu, at ca. halvdelen af venstremenupunkterne sender én til sider, som egentlig ligger under et andet topmenupunkt. Man bliver kastet rundt i manegen, og jeg havde svært ved at bevare overblikket over, hvor stor en del af sitet jeg havde været på.

De enkelte sider er tilmed bygget op som old school portalsider fra den amerikanske tradition, hvor designeren tilsyneladende lider af en kraftig horror vacui og hvor brugeren konstant skal teases på kryds og tværs. Mængden af støj i forhold til det i konteksten relevante indhold er enormt. Når jeg nu har valgt at læse om turneringen, hvorfor bruges der så så meget energi på at lokke mig et andet sted hen?

Konklusion

Det er old school, det er amerikansk når det er værst - og det er fuldstændig fantastisk for alle os, der slet ikke kan vente på at VM fløjtes i gang. Content is king, og er man i målgruppen ser man gladeligt gennem fingre med alle skønhedsfejlene.

Partnerskabet med Yahoo! er ikke nyt, men stadig en lille genistreg. En operation på dette niveau kræver masser af muskler og masser af know how. Yahoo! er stadig kæmpestore i USA og kan derfor bidrage med begge dele - foruden en bid af dén massive trafik, der passerer deres home page hver time.

”Personlig startside” på google.dk

Googles ultraminimalistiske forside betragtes almindeligvis som indbegrebet af brugervenlighed, så her kommer et synspunkt, der nok skal tiltrække øretæver: Googles forside er efterhånden et problem i forhold til Googles overordnede strategi.

Firmaet lancerer den ene ambitiøse højoktantjeneste efter den anden. Google Earth, Google Maps, Gmail, Google Desktop, Picassa, Google Analytics, Google Trends - fortsat selv listen. Men indgangsportalen er stadig hvid og uberørt som en skønjomfru fra 1800-tallet. Noget så fundamentalt som en traditionel menu ville være blasfemi lige midt i kirken.

Summa summarum: En af verdens mest innovative virsomheder har ikke mulighed for at forankre sine mange frembringelser på firmaets hjemmeside. Googles massive trafik kommer derfor ikke de mange nye tjenester til gavn.

Nej, kavaleriet er ikke på vej…

Nu skulle man tro, at en ny, alternativ startside ville tage godt og grundigt hånd om eksponeringsproblemet. Men nej. Googles egne tjenester drukner blandt de hundredevis af de tilfældige feeds, man kan vælge imellem.

Er det brugernes behov, der har sejret over interne interesser? Måske, men mon ikke ganske mange brugere hellere ville have et godt overblik over Googles mange gode, gratis tilbud? Feeds kan man jo få alle vegne. Hos Microsoft Live, for eksempel.